Hvordan folder man origami af papirskrald?
Papir kan genbruges, upcycles og genanvendes, men det kan også foldes til de sejeste ting.
Papir kan genbruges, upcycles og genanvendes, men det kan også foldes til de sejeste ting.
Her finder du en nem step-by-step vejledning til at folde en simpel papirfrø. Du kan for eksempel lave denne af reklame papir foldere eller andet papirskrald. Papirfrøen er meget nem at lave også for børn.
Lad ikke papir gå til spilde, fold en sjov og nem papirfrø.
1. Start med et A4 eller A5 papir.
2. Fold det ene hjørne bagover og ud til kanten.
3. Fold hjørnet ud igen og fold det andet hjørne bagover.
4. Fold begge hjørner ud igen.
5. Pres nu siderne ind så papiret danner en spids.
6. Fold den ene kant op mod spidsen.
7. Fold den anden kant op mod spidsen.
8. Fold den ene side ind mod midten.
9. Fold den anden side ind mod midten.
10. Fold enden op med spidsen.
11. Fold enden yderligere 2 gange, så den er delt i 3 dele.
12. Så har du foldet en frø af papir.
Her finder du en nem step-by-step vejledning til at folde en simpel papirfisk.
Lad ikke papir gå til spilde, fold en fin og nem papirfisk, du kan bruge den som navneskilt eller lege med den.
1. Start med et kvadratisk papir eller fold/klip A4/A5 papir.
2. Fold det ene hjørne mod det modsatte hjørne. Fold ud igen.
3. Fold det andet hjørnet mod det modsatte hjørne. Fold ud igen.
4. Fold den ene side på midten. Fold ud igen.
5. Fold den anden side på midten. Fold ud igen.
6. Fold to af siderne ind, så det danner en trekant.
7. Fold den ene spids bagover ca. 1/3 ind over midten.
8. Fold den anden spids bagover ca. 1/3 ind over midten modsat.
9. Nu har du foldet en papirfisk.
Her finder du en step-by-step vejledning til at folde den sejeste skraldekatapult.
Sidder du med et stykke A4 papir du ikke har noget at bruge til? Så tager du fejl. Du kan nemlig bruge det til at folde den sejeste skraldekatapult – origami-style!
Og det sejeste? Du kan skyde små stykker skrald op i den indbyggede skraldespand.
1. Start med et A4 eller A5 papir
2. Fold på midten, på den lange led og fold ud igen.
3. Fold begge langsider ind mod midten.
4. Fold bagover, på midten, den korte led. Fold ud igen.
5. Fold den ene ende til en spids.
6. Fold spidsen ud igen og skub siderne ind, så du får to spidser.
7. I den anden ende folder du det ene hjørne op til den modsatte kant.
8. Fold ud igen og gør det samme med det modsatte hjørne.
9. Buk nu spidsen op langs siden og lav et lige fold. Og fold så spidsen ud igen.
10. I enden har du nu et lille kvadrat med et kryds. Fold dette kvadrat på midten og ud igen.
11. Nu kan du skubbe siderne ind. Hvis du har gjort alt rigtig ligner det nu en fisk.
Mens du holder siderne inde, kan du skubbe frem først i den ene foldning og så i den anden. Hen mod enden med de to spidser.
12. Til sidst kan du folde de to hjørner bagover, så “skraldespanden” kan stå selv. Nu kan du trykke den øverste spids ned og lægge et lille stykke skrald på den og skyde det hen i “skraldespanden”.