Honningbiers kolonier består af en dronningebi, en masse arbejderbier og drone bier. Det har de enlige bier (solitære bier) ikke, her må hunnerne selv bygge rede og hente pollen.
De vilde biers 4 forskellige livsstadier. Æg – Larve – Puppe – Bi
Hvad er vilde bier?
Vilde bier er bier som lever vildt i naturen, det vil sige det modsatte af honningbier, som er et avlsdyr og holdes i kunstige bistader.
Der er registreret over 290 arter vilde bier i Danmark. Man kan inddele de vilde bier i to grupper, Humlebier og enlige bier (solitære bier).
Vilde bier er de mest børnevenlige
På siden her fokusere vi på de enlige bier (solitære bier), da de er de mest børnevenlige bier, de stikker nemlig ikke for at forsvare deres rede, i modsætning til humlebier og honningbier.
Derfor er de både nemmere og sjovere at observerer når de bygger reder. Og så er de fantastiske til at hjælpe naturen.
Hvorfor er vilde bier vigtige?
Alle bier er vigtige for naturen også de vilde bier. De vilde bier lever i naturen og er afhængig af pollen og nektar fra blomster og planter. Blomster på forskellige frugttræer og planter er dog ligeledes afhængig af bierne. Biernes tur gennem forskellige blomster spreder pollen, og bestøver planterne, så de kan danne frugt og grønt, som for eksempel blommer, tomater og æbler.
De vilde bier hjælper altså med at planter kan udvikle sig og skabe fødevare til andre dyr og mennesker.
Sådan hjælper du de vilde bier
Lad haven blive lidt vildere ved at lade et område stå urørt hen. De vilde bier bor blandt andet i det vilde græs eller i jordhuler. Plant mange blomster helst et bredt udvalg, og meget gerne bi-venlige og hjemmehørende arter og så selvfølgelig vand.
Ca. 1/4 af de enlige bier (solitære bier) bygger redder i hule pinde, plantestænger eller huller i træ eller mursten. Du kan derfor med fordel lave et nemt og enkelt bi-hotel / bi-lejlighed ved at bore huller i noget ubehandlet træ.
Sådan bygger du et bi-hotel
Se her hvordan du bygger det nemmeste bihotel, bihus eller bilejlighed til de vilde enlige bier. Hvis du vil have flere bier i din have, så er dette en super nem form for insekthotel og det virker.